Skolens FORMÅLSFORMULERING og overordnede værdier.


Det er skolens mål at stimulere den enkelte elevs videbegær, nysgerrighed, engagement og fantasi.

 

Undervisningen på Rønne Privatskole tager udgangspunkt i folkeskoleloven.

 

Der lægges vægt på en undervisning med et højt fagligt niveau med kreative tilgange til indlæring.

 

De kreative fag vægtes ligeledes højt i indskolingen og mellemgruppen.


Vi forventer, at eleverne indgår i et dynamisk samspil, hvor tolerance og social forståelse er nøgleord i et overskueligt miljø.


Det er vigtigt, at eleverne tager medansvar for egen læring, og det er skolens mål, at denne proces foregår i et åbent og ligeværdigt samspil mellem elev, lærer og forældre.

Skolen består af ét spor i indskolingen og mellemtrinet. Det har værdi på disse klassetrin at bevare det tætte og nære miljø ved få elever i klasserne. Det gøres ved at have ét spor, så vi kan nå - og favne hinanden.

Fra 6. klasse til 9. klasse er skolen to-sporet, da det er mest givende for elevernes faglige udvikling. Derved giver vi eleverne de bedste muligheder for at opnå et højt fagligt niveau, foruden den nødvendige tid til det gode sociale skoleliv.

Vi har en international 10. klasse.

 

Rønne Privatskole bekender sig ikke til nogen religiøs eller politisk retning.